En uge i "Danmark"

Så kom tiden, hvor Trine og jeg skulle til Iringa for at stå for børneaktiviteterne på den lutherske konference. I denne uge var det næsten som at være i Danmark igen. Husene var dansk bygget, maden var dansk, temperaturen var som dansk sommer (Iringa ligger på et bjerg, så der er forholdsvis koldt), og der var en masse danskere at snakke med.

Turen begyndte med, at vi tog til Sumbawanga med bussen. I Sumbawanga Søren, Trine og jeg på cykeltur rundt i byen og om aftenen så vi ”Blinkende lygter” sammen med Sara og Miriam. Dagen efter tog vi til Mbeya med Peter (LM missionær). Vi havde picnic i en skov, og så tog Peter os med ud for at se en meteorit, som var landet i en skov.

Så kom vi til Mbeya, hvor vi gik en eftermiddagstur sammen med Søren og Daniel. Det var et rigtig hyggeligt sted, vi boede. Vi kunne spille pool, dart, kort, volley …, så vi fik rigtig hygget os. Om aftenen spiste vi på restaurant sammen med Peter – og her fik jeg en rigtig god steak! J

På vej til Iringa tog Peter os med ud for at se en masse natursøjler, som kom ved at vand havde skyllet igennem et område – det var helt utrolig smukt. Jeg har aldrig set noget lignende. (Det hed ”Isimila stoneage site”)

Så ankom vi endelig til konferencen i Iringa. Vi fik rigtig hygget med de andre danske familier. Det var ret specielt at kunne tale dansk til andre; da vi passede børnene skulle man lige indstille sig på, at man ikke skulle bruge kiswahiliord ligesom i Cheke Chea (det var faktisk lidt svært at vænne sig til i starten – utroligt nok). Vi fik tegnet, sunget, spillet skuespil, holdt løb, badet, lavet snobrød, set film og meget mere. Maden var helt formidabel. Vi fik tre retter om aftenen; vi fik kage, is, kød, yoghurt, frugt og en helt masse andet, som vi slet ikke er vant til at få hernede – så vi blev rigtig forkælet, syntes vi! Om fredagen tog vi ud på en camp, hvor vi holdte gudstjeneste. Det var et helt rigtig lækkert sted. Her havde vi også løb, hygge og bål.

Om eftermiddagen tog vi på shopping i Iringa på et Masai-marked med en helt masse flotte afrikanske ting; så vi fik rigtig købt ind: skåle, bordskånere, salatgafler, øreringe, billeder, kjoler m.m.. Det var helt vildt sjovt at gå rundt og kigge og prutte priser på kiswahili – og se hvor overraskede de blev, når vi kunne sproget. (for i Iringa er der mange hvide turister, der kun kan engelsk). Vi besøgte også en butik, der hedder Neema (det betyder ”nåde”). Det er et kristent sted, hvor handicappede og døve, får et arbejde og selvtillid ved at se, at de også kan udrette noget, og ikke bare er ubrugelige og udstødte. Her lavede de bl.a. papir, kort, perler og smykker, lamper og alt muligt af stof. 

En ubehagelig overraskelse mødte os, da vi kom hjem på konferencecenteret en aften. Trine havde haft noget, der lignede en bums på ryggen – men da vi klemte på den, opdagede vi en rigtig fed gullig orm, der havde bosat sig inde i hendes ryg. Vi blev helt forskrækkede, og efter jeg havde trukket den ud med en pincet, løb vi over til Per og Bente (et missionærpar fra Dar Es Salaam, der boede samme sted som os). De fandt ud af, at det var en mangofluelarve – så nu har vi fået den oplevelse med. 

Ellers har det bare været en rigtig hyggelig uge, hvor jeg har følt, at jeg har været hjemme i Danmark – og jeg kom faktisk helt til at savne den afrikanske kultur.