December - langt hjemmefra

Så blev det december. Vejret er varmt, fuglene synger, alt er grønt, ingen julegavereklamer, ingen pynt nogle steder og ingen duft af pebbernødder, gran og lys – så julestemningen er vist noget der skal arbejdes på at få i år J

Det første projekt blev ”projekt-adventskrans”. Julie og jeg tog opgaven på os (hovedsageligt af lyst, men hvad ville en december også være uden en adventskrans). Vi gik op i mellem træerne og fandt blade og blomster og grene og alle mulige finurlige ting, som vi kunne pynte den med. Så fandt vi en lille planke, som vi havde tænkt os af bore lys-huller til – så vi gik op i snedkerværkstedet og spurgte, om vi måtte låne en stor boremaskine. Vi havde rigtig tænkt, at det var nu vores debut som handywomen skulle komme, men snedkerne ville slet ikke lade os lave det, så de tog vores lille bjælke, borede vores fire lys-huller, høvlede og pudsede det hele for os – så det var da rigtig service. Bagefter gik vi ned og flettede vores naturpynt imellem nogle snore, vi havde bundet om bjælken – og så fik vi ellers lavet vores adventskrans.

Julie og jeg laver adventskran :)

Den 1. dec., valgte vi at bruge på at sylte mangoer (for man skal da næsten sylte et eller andet her i juletiden). Så vi gik rigtig i gang med at skære mangoer, skylle glas osv.. Om eftermiddagen lavede vi julestjerner og musetrapper ud af gavebånd, mens vi hørte dansk julemusik – så det hjalp rigtig godt på julestemningen. Ellers er vi begyndt med at se ”Krummernes jul” hver aften – så vi gør, hvad vi kan for at føle, at det er december, trods andre omgivelser og temperaturerJ

Mangosyltning

 

 

Juleklip - stjerner og musetrapper

 

 

I mandags (d.2. dec.) tog vi bussen til sumbawanga. Både for at få vores første ferieuge, og for at købe julegaver på markedet.
Lige nu sidder jeg i Peter Olufsens hus (LM-missionær i Sumbawanga). Jeg sidder og skriver på min blog. Overfor mig sidder Julie og skriver breve. Maibritt og Cecilie sover på sofaen her i stuen, og Trine ligger inde i sengen. De sidste par dage er blevet brugt på at købe julegaver, hygge i Peters hus, lave en masse god mad og spille ludo m.m.. Det føles rigtig som at være i sommerhus.
I går var det Trines fødselsdag, så vi begyndte dagen med at lave risengrød og vandbakkelses-kagepige til morgenmad. Vi pyntede stuen op med balloner og flag og så vækkede vi ellers Trine. Det var bare en hyggelig morgen! Om eftermiddagen tog vi ud til to store bjerge. Det er nogle bjerge, som fipa’erne (et stammefolk) bruger til at ofre til deres guder. Der var et mandebjerg og et kvindebjerg. Angelo (vores swahili-lærer fra den første uge i Sumbawanga) tog os med og fortalte og viste os en helt masse. Han viste os offerhulen, hvor der var vægmalerier, som fipa’erne havde lavet. Stedet bliver stadig brugt, og der var da også både mel, fjer og blod på stenene. Vi klatrede op på en stor sten, hvor der var en virkelig flot udsigt. Og bagefter skulle vi bestige ”mandebjerget”. På toppen af mandebjerget står et stort kors – der ville vi op. Korset blev sat derop af nogle katolske kristne, der ønskede at vise fipa’erne, at Gud er større end deres guder, og at offeret allerede er gjort, ved at korset står der – så der er jo en andagt helt i sig selv at se korset på toppen af deres offerbjerg. Det var en sej tur – men virkelig fedt, at vi gjorde det. Det kan mærkes i lårmusklerne i dag. Da vi kom derop satte vi os ved foden af korset og nød udsigten, mens vi spiste vores medbragte ananas, melon og kiks. Og så gik turen ellers nedad igen.
Om aftenen havde vi inviteret Søren, Daniel, Joshua og Miriam på pitabrød i Peters hus – både som fødselsdagsfejring af Trine og som afskedsmiddag for Daniel, som vi ikke kommer til at se igen, før vi kommer til Danmark – så det var en lidt blandet fornemmelse i maven, da vi skulle sige farvel.

I dag skal vi købe de sidste julegaver, skrive blogs og ordne det sidste her i Sumbawanga, for i morgen drager vi hjem igen til Kipili – helt utroligt at man på en uge kan nå at savne sit afrikanske hjem så meget! Det er vist et godt tegn.
Jeg nyder stadig at være her, og glæder mig over de oplevelser og erfaringer, jeg ha fået med i bagagen, og ser frem imod en anderledes og spændende jul hernede i varmen J

En helt masse celebration!

Så nærmede tiden sig afslutningen på undervisningi Cheke Chea og engelskundervisning med snedkereleverne. Det var ret underligt at tænke på, at de opgaver, som jeg hovedsageligt blev sendt herned for at udføre, er ved at lakker mod enden. Jeg har virkelig nydt at være i Cheke Chea og at undervise snedkereleverne. Alle de smil og spændende udfordringer. Jeg kommer virkelig til at savne at skulle forberede, undervise, hygge og snakke med alle de skønne mennesker, som jeg har mødt igennem arbejdet. Det har virkelig været en givende oplevelse på alle områder.

Men med alt dette følger der også en helt masse ”gradution” og afslutningsfester. I Cheke Chea øvede de store børn sig til graduation hele sidste uge. De øvede sange, danse, skuespil, engelsk, alfabet og meget mere – så de kunne vise forældrene til graduation, hvor meget de havde lært. De små i Cheke chea havde nærmest en legeuge op til gradution; for lærerne koncentrerede sig udelukkende om de store i den uge. Så vi spurgte Exilda (lederen), om vi ikke måtte tage de små med ned til vandet en af dagene, så de kunne bade – og det gjorde vi så. Det var bare rigtig godt, at vi fik det gjort. Børnene gik på række to og to ned til vandet sammen med os, og da de kom derned smed de deres tøj og legede og pjaskede i vandet. De hyggede sig virkelig – og nød at kunne lege og få lidt ekstra opmærksomhed (da vi nu var 4 hvide til at se efter 14 børn).
Dagen inden gradution havde vi aftalt med lærerne, a vi ville holde afslutningsfest for ”Cheke Chea”-børnene. Så vi gik over i kirken, hvor vi først legede nogle lege, og bagefter satte vi musik på, så de kunne danse ”stop-dans”. Det var virkelig et skønt syn at se kirken fyldt med små smilende afrikanske børn, der dansede på hver sin frie og rytmiske måde J Bagefter legede vi limbo, og til sidst gav vi dem et stykke kage og viste dem billeder, som vi havde taget i Cheke Chea sammen med dem. Det var bare en rigtig god afslutningsdag – også lidt sørgelig!

Så kom dagen, hvor der skulle være ”Graduation”. Alle børnene var ekstra finde den dag – og flere havde smykker og sminke på (det så helt forkert ud, at så små børn havde sminke på). Vi gik syngende ned til forsamlingshuset, hvor festlighederne skulle finde sted. Her kom en helt masse forældre og andre ”vigtige” personer. Børnene sad inde i midten, og vi andre sad i en kreds rundt om. Det var rigtig festligt – på rigtig tanzaniansk manér. Skrattende højtalere, lidt for høj baggrundsmusik, en dansende toastmaster, en helt masse taler, dans, mad, børneoptrin – og så selvfølgelig havde vi volontører lavet en lille tale, en sang og en dans (så det var nu ret sjovt – der var i hvert fald gang i den) J Det var en rigtig god dag, hvor vi fik taget en masse film og billeder. Jeg følte mig helt stolt, når de store børn skulle op og vise alt det, de havde lært.

Graduation i Cheke Chea

Men det var ikke den eneste afslutningsfest – vi afsluttede jo også engelskundervisningen af snedkereleverne. Efter graduation i Cheke Chea gik vi op i snedkerværkstedet og gav dem alle en mango og et engelskhæfte, som vi havde lavet til dem alle, med engelsk ord, grammatik og sætninger. De blev bare rigtig glade. Bagefter gik vi ned og fik taget et fællesbillede med dem alle sammen. Og aftenen efter holdt vi snobrødsaften med dem, som afslutning. Det var bare SÅ hyggeligt – de er virkelig nogle herlige og søde gutter.

Vores kære engelskelever

Ikke nok med det, så fejrede vi også ubatizo (nogle af vores venner fra snedkerskolen skulle døbes og konfirmeres). Så der har været nok af fester på det seneste. Vi havde lavet dåbsgaver til dem; en lille tændstikæske-bibel med et bibelvers på swahili indendi og korshalskæder. Det var en stor og spændende dag i kirken – og bagefter skulle vi hjem til Daniel og fejre ham, Lazarus og Obedy. Vi lavede mad sammen, legede ninja-leg, hyggede os og dansede til musik om aftenen.

Og som det sidste holdt vi også fødselsdag for en af snedkerne. Vi havde bagt kage og gik op i snedkerværkstedet og sang for ham. Så der har bare været masser at fejre i løbet af meget kort tid!

En meget glad fødselar!

Så kom drengene hjem til Kipili igen!

Så kom tiden, hvor vi fik Søren og Daniel hjem igen i Kipili. Efter de kom hjem strømmede der børn til vores terrasse; for hvor børnene er, der er ”onkel Søren” også. De hygger sig rigtigt og Søren får lavet en helt masse ballondyr til dem.

I weekenden besluttede vi os for at tage på ”overlevelses-tur” ude på en lille ø ”Manda Ulwile” (I folkemunde: ”krokodille-øen”). Så det var ikke helt ubekymret, at jeg drog med! Vi slog lejr på stranden, hvor vi skulle sove i tre små telte. Vi havde medbragt en and, som vi skulle slagte til aftensmad og spise sammen med snobrød. Vi gik også en lille gåtur imellem nogle meget høje gule strå – så det var rigtig Afrika. Vi spiste i det fri, tissede i det fri, gik i bad i søen om morgenen – så det var noget af en spændende oplevelse. Og vi så ingen krokodiller! J

Så er vi på vej ud til Mande Ulwile

I Cheke Chea havde vi ”Rafiki-uge” (venskabsuge). Alle børnene fik hver deres ”rafiki”, som de skulle lege sammen med og hjælpe og trøste i løbet af ugen. Børnene var faktisk ret gode til at hjælpe hinanden, og de legede utrolig godt sammen i den uge – normalt er de ret voldsomme overfor hinanden. Exilda fortalte dem, hvordan venner var overfor hinanden, og hvordan man skulle reagere i forskellige situationer f.eks. hvis en blev slået af en anden. Hun fortalte og snakkede ud fra nogle billeder, jeg havde tegnet. Og børnene var faktisk ret gode i dialogen. Så har de leget med lego, lavet perlearmbånd til deres rafiki, givet hinanden massage og leget en masse ”venne-lege” og sunget ”venne-sange”.

Rafiki-uge. Her leger børnene med Lego med deres rafiki

Så har vi været på fisketur med Daniel. Det var ret anderledes end fisketur i Danmark. Vi startede med at købe kroge og fiskeline. Så skulle vi ellers selv til at binde kroge på fiskelinen (3-5 kroge på hver line). Linen blev viklet om en tom dunk. Vi roede ud midt på søen og kastede linerne ud. Så gjaldt det ellers bare om at mærke, hvornår fiskene snappede til ormene på krogene, og så skulle vi rive ordentlig hårdt til og så trække linen op igen. Det var virkelig en sjov oplevelse.

På fisketur med Daniel

Hver søndag synger Julie, Trine og jeg med i kirkens kor. Vi synger bl.a. sammen med en gruppe kvinder fra byen. Vi havde snakket om, at det kunne være rigtig hyggeligt at snakke mere med dem og lære dem bedre at kende. Så vi besluttede os for at invitere dem på småkagebagning. Det var virkelig hyggeligt, og det var ret sjovt at se dem lege med dejen – det havde de nok ikke prøvet før. Det var i hvert fald næsten som at give børn en klump modellervoks, og så skete der ellers ting og sager J

Vi bager småkager med korpigerne

 

Her kommer så lidt billeder fra hverdagen. Lidt fra regnvejret, en aften, hvor vi prøvede at lave chips fra bunden og fra engelskundervisningen.

Regn over Tanganyikasøen

Vores hjemmelavede chips

 

 

Engelskundervisning i kirken

Kipili - pandekager, ø-tur og OL

Her kommer lidt mere fra hverdagen i Kipili. Der er sket rigtig meget siden sidst. Søndagene som sædvanligt dedikeret til kirke og kirkekoret om formiddagen, fodboldkamp på ”græsplænen” ved Primary School og senere pizza og film hos Eva og Jonas. Denne søndag besluttede Trine og Jonas, at vi skulle se ”dracula-film” – og den fik da heller ikke for lidt stemningsmæssigt. Strømmen gik dog flere gange, så alt var jo som det plejede J

Generelt er Kipili bare blevet helt fantastisk smuk og grøn efter regnen, som kommer næsten dagligt. Jeg nyder virkelig at gå rundt og se lysegrønne træer, violette blomster og generelt bare farver – efter støvet er vasket væk fra alt.

I Cheke Chea har vi haft OL-uge, hvor vi delte børnene ind i hold. Vi gav dem et stykke stof om hovedet i en farve. Det gik de virkelig op i. Det var bare en rigtig sjov og hyggelig uge. Og det var ikke kun børnene, der gik vældigt op i det – lærerne var også helt utrolig aktive og grinede og heppede. Vi havde konkurrencer som tovtrækning, stafet, højdespring, bowling, trillebør-løb m.m.. I slutningen af ugen gav vi dem medaljer, som vi havde lavet. De strålede helt, da de fik dem!





OL - tovtrækning
 



Her er tre af de skønne børn i Cheke Chea

Ellers har Julie og jeg fortsat computerundervisning, og der kommer generelt hele tiden flere og flere, som kunne tænke sig undervisning – så der er efterhånden nok at se til.

Til engelskundervisning med snedkerdrengene lavede vi en omskrivning af ”Rødhætte og ulven” – som de derefter skulle udføre som skuespil – det var virkelig sjovt. Og de var rigtig med på den. Det sjoveste var, at der var kommet en meget gammel mand nede fra byen, som også gerne ville være med – og han ville utrolig gerne spille ”bedstemoren”. Så han iførte sig en kanga (en nederdel), så det var rigtig et ømt syn J

Engelskundervisning. Til venstre ses Damas "Den store stygge løve, der lige har spist bedstemor og iført sig hendes kanga. Nederst i orange skjorte ses "bedstemor, som lige er blevet spist.



I fritiden hygger vi os rigtigt med vores afrikanske venner. Vi har bl.a. lært dem at lave pandekager, og en af dagene tog vi ud til den ø, hvor Lazarus kommer fra. Her besøgte vi hans familie, fik en rundvisning i byen og badede om eftermiddagen. Folk er bare så gæstfrie hernede – det er virkelig noget, vi kunne lære meget af derhjemme i Danmark.

Vi spiser pandekager med Daniel og Lazarus

På besøg på Lazarus' ø - ser det ikke lækkert ud! :) Vi kom i land med båd her til venstre 

Besøg af familier

Da vi kom tilbage til Sumbawanga mødte vi Cecilies familie og Daniels familie og hans kæreste og Sørens kæreste. De var kommet på besøg hernede og skal være her en uges tid.

Busturen til Kipili blev meget anderledes end ellers. Bussen kørte kun omkring 30 km/t og stoppede flere gange, fordi der var noget galt med den. Så turen, der skulle have varet 3-4 timer, kom til at tage 7-8 timer, så vi var godt trætte, da vi ankom til Katongoro, hvor Eva skulle hente os. Her blev vi mødt af en masse afrikanere, som ville hjælpe os med bagagen og ville have penge for det. Vi ville ikke have hjælp af dem, så de blev ret sure og en af mændene var fuld, så det var rigtig bøvlet af slippe af med dem. Heldigvis kom både Eva og Chris (Chris arbejder på lodgen og skulle hente to tyske gæster), og så kørte vi ellers af sted til Kipili.

De sidste to dage har der stort set ikke været nogle børn i Cheke Chea, fordi eleverne på Primary School har haft fri pga. muslimske helligdage. Så vi er bare blevet sendt hjem igen af lærerne i Cheke Chea. Så er der blevet tid til at skrive blog og pynte værelset med billeder og ting fra Iringa, så det har været helt fint.

Vi spiller skipbo på Knuds terrasse

I slutningen af ugen tog vi volontører og Cecilies familie til Katavi (safaripark). Det var virkelig en helt utrolig oplevelse. Det mest usædvanlige var, at man ikke skulle køre igennem hegn og andre kontrolsteder – dyrene levede virkelig der i den vilde natur; de var ikke sat derud i et kontrolleret terræn, som vi kender det fra zoologiske haver!
Vi skulle bo lige midt i parken i nogle hytter. Ca. 50 meter væk fra vores hytter boede en kæmpe flok flodheste; så der lugtede af lort og sump, og vi kunne høre flodhestene grynte om aftenen og natten. Natten blev dog ikke kun fyldt med lyden fra grynt, men også med meget skærende chikadeskrig.

Vi kørte i bil gennem parken to dage i streg, hvor vi så alle de dyr, man forbinder med Afrika. Vi så løver, giraffer, flodheste, krokodiller, elefanter, fugle, antiloper, bøfler, grippe, hyæner, aber, zebraer, ørne …

Vi kørte både inde blandt træerne og ude på savannen. Det var tydeligt at dyrene samledes ved steder med vand – og der levede dyrene side om side (flodheste, krokodiller, løver, giraffer osv. Sammen) – det kom ret meget bag på mig, for dyrene er altid adskilt i zoologiske haver. 

Her er en af løverne, vi så. vi kørte virkelig tæt på den med åbne vinduer

 

 

Her løber to giraffer på savannen

 

En helt masse flodheste - det stank virkelig!

 

Krokodiller og flodheste, der lever sammen

 

Skøre fugle, der sveder

 

Zebraer, der løber hen over savannen

En uge i "Danmark"

Så kom tiden, hvor Trine og jeg skulle til Iringa for at stå for børneaktiviteterne på den lutherske konference. I denne uge var det næsten som at være i Danmark igen. Husene var dansk bygget, maden var dansk, temperaturen var som dansk sommer (Iringa ligger på et bjerg, så der er forholdsvis koldt), og der var en masse danskere at snakke med.

Turen begyndte med, at vi tog til Sumbawanga med bussen. I Sumbawanga Søren, Trine og jeg på cykeltur rundt i byen og om aftenen så vi ”Blinkende lygter” sammen med Sara og Miriam. Dagen efter tog vi til Mbeya med Peter (LM missionær). Vi havde picnic i en skov, og så tog Peter os med ud for at se en meteorit, som var landet i en skov.

Så kom vi til Mbeya, hvor vi gik en eftermiddagstur sammen med Søren og Daniel. Det var et rigtig hyggeligt sted, vi boede. Vi kunne spille pool, dart, kort, volley …, så vi fik rigtig hygget os. Om aftenen spiste vi på restaurant sammen med Peter – og her fik jeg en rigtig god steak! J

På vej til Iringa tog Peter os med ud for at se en masse natursøjler, som kom ved at vand havde skyllet igennem et område – det var helt utrolig smukt. Jeg har aldrig set noget lignende. (Det hed ”Isimila stoneage site”)

Så ankom vi endelig til konferencen i Iringa. Vi fik rigtig hygget med de andre danske familier. Det var ret specielt at kunne tale dansk til andre; da vi passede børnene skulle man lige indstille sig på, at man ikke skulle bruge kiswahiliord ligesom i Cheke Chea (det var faktisk lidt svært at vænne sig til i starten – utroligt nok). Vi fik tegnet, sunget, spillet skuespil, holdt løb, badet, lavet snobrød, set film og meget mere. Maden var helt formidabel. Vi fik tre retter om aftenen; vi fik kage, is, kød, yoghurt, frugt og en helt masse andet, som vi slet ikke er vant til at få hernede – så vi blev rigtig forkælet, syntes vi! Om fredagen tog vi ud på en camp, hvor vi holdte gudstjeneste. Det var et helt rigtig lækkert sted. Her havde vi også løb, hygge og bål.

Om eftermiddagen tog vi på shopping i Iringa på et Masai-marked med en helt masse flotte afrikanske ting; så vi fik rigtig købt ind: skåle, bordskånere, salatgafler, øreringe, billeder, kjoler m.m.. Det var helt vildt sjovt at gå rundt og kigge og prutte priser på kiswahili – og se hvor overraskede de blev, når vi kunne sproget. (for i Iringa er der mange hvide turister, der kun kan engelsk). Vi besøgte også en butik, der hedder Neema (det betyder ”nåde”). Det er et kristent sted, hvor handicappede og døve, får et arbejde og selvtillid ved at se, at de også kan udrette noget, og ikke bare er ubrugelige og udstødte. Her lavede de bl.a. papir, kort, perler og smykker, lamper og alt muligt af stof. 

En ubehagelig overraskelse mødte os, da vi kom hjem på konferencecenteret en aften. Trine havde haft noget, der lignede en bums på ryggen – men da vi klemte på den, opdagede vi en rigtig fed gullig orm, der havde bosat sig inde i hendes ryg. Vi blev helt forskrækkede, og efter jeg havde trukket den ud med en pincet, løb vi over til Per og Bente (et missionærpar fra Dar Es Salaam, der boede samme sted som os). De fandt ud af, at det var en mangofluelarve – så nu har vi fået den oplevelse med. 

Ellers har det bare været en rigtig hyggelig uge, hvor jeg har følt, at jeg har været hjemme i Danmark – og jeg kom faktisk helt til at savne den afrikanske kultur.

En helt masse vand!

Vand, vand og atter vand – det er nok de kendetegnende ord for, hvad vi har oplevet ugen efter Knud, Søren og Daniel tog af sted. Vores første møde med vandet var i cheke chea. Børnene begyndte lige pludselig at pege ud i horisonten. De hoppede og grinede og råbte; ikke længe efter kom et helt utrolig højt tordenbrag og så stod det ellers ned i stænger. Det regnede så kraftigt, at man ikke kunne høre hinanden inde i klasselokalerne, så nogle af børnene smed deres bluser og løb ud og dansede i regnen. Det var en helt vild oplevelse. Regnen kom helt perfekt, for vi var lige blevet færdig med at plante i vores køkkenhave dagen før, og nu blev al jorden godt vandet af regnen i flere timer.

De næste dage fortsatte regnen med at komme i en times tid af gangen. Det var faktisk helt rart. Alt i Kipili så forandret ud – hvor det før havde set støvet og gråt ud på jorden, træer og huse; så dukkede der lige pludselig en hel palet af farver frem overalt, hvor der før var dækket af støv. Lysegrønne blade og små grønne græsstrå og blomster begyndte herefter lige så stille a titte frem.



"Cheke Chea"-børnene leger i regnen

På sejltur med Eva og Jonas på Tangyika-søen

Et andet møde med vandet blev da vi tog ud at sejle med Eva, Jonas, Anton, Olivia og Masai. Der var virkelig store bølger, og det blæste meget, så det var næsten som at være i tivoli. Vi blev rigtig våde, når bølgerne sprøjtede ind over siderne på båden – så min nederdel kunne vrides bagefter J

Ellers har vi rigtig haft en oplevelsesrig uge. Vi har bagt kager og wienerbrød i vores bålovn – det blev faktisk rigtig godt. Vi brugte budding i stedet for kagecreme i wienerbrødet (og det kan faktisk godt anbefales). Vi havde også bagt småkager der var formet som hvide ansigter og afrikanere (Waafrica og Wazungu) – de kager ville vi spise sammen med vores afrikanske venner i Kipili, mens vi så film. De syntes det var rigtig sjov at spise en wazungu (hvide menneskeansigter), og vi spiste afrikaneransigterne.

En af dagene besluttede vi piger os for at køre til Kirando, efter vi havde været i kirke. Så vi fik lov at låne Evas og Jonas’ bil, og så drog vi ellers af sted på indkøb i Kirando – det var bare rigtig hyggeligt.   

Ugen forinden havde vi som sagt planlagt Siku ya Watoto i Cheke Chea (børnedagen). Den blev afholdt om mandagen. Vi havde lavet plakater og hængt dem op nede i byen, og allerede efter den første plakat begyndte folk at komme og se og råbe budskabet ud til alle omkring, så der gik ikke længe, før hele byen vidste, hvad der skulle ske. Da vi ankom til Cheke Chea om mandagen var der 105 børn – så det var helt vildt! Det blev en rigtig god dag med leg, løb, sange og konkurrencer og rigtig mange knus og smil.

En eftermiddag blev vi inviteret hjem til Daniel for at lave og spise aftensmad sammen med ham, Lazarus og Masai. Det var virkelig hyggeligt. Vi lærte at lave maden, som afrikanerne plejer at lave den. Så vi snittede og kogte og tilberedte ved et lille bålsted under et stråtag i en baggård, der hørte til huset. Der var en helt speciel stemning. Vi satte os derefter indenfor og spiste med dem og fik snakket en helt masse. De havde også købt sukkerrør til os, så vi fik rigtig smagt og oplevet tanzaniansk kultur – virkelig en spændende oplevelse.

På besøg hos Daniel, Lazarus og Masai. Vi hjælper med at lave mad i deres fælles gård.

Dagen efter inviterede vi dem på pizza på vores terrasse. Så lærte at lave pizza og fik smagt pizza for første gang i deres liv. Det var helt vildt, så meget de kunne spise! Bagefter så vi løvernes konge sammen med dem, så det var bare en super hyggelig aften.

Daniel, Lazarus og Masai smager pizza for første gang

I Cheke Chea havde vi farve- og form-uge, så vi tegnede, ledte efter ting med bestemte farver, spillede twister og malede saltdejsfigurer. Det var virkelig et hit!

Børnedagen. Vi leger på "plænen" ved Primary School