lørdag den 7. december 2013

En helt masse celebration!

Så nærmede tiden sig afslutningen på undervisningi Cheke Chea og engelskundervisning med snedkereleverne. Det var ret underligt at tænke på, at de opgaver, som jeg hovedsageligt blev sendt herned for at udføre, er ved at lakker mod enden. Jeg har virkelig nydt at være i Cheke Chea og at undervise snedkereleverne. Alle de smil og spændende udfordringer. Jeg kommer virkelig til at savne at skulle forberede, undervise, hygge og snakke med alle de skønne mennesker, som jeg har mødt igennem arbejdet. Det har virkelig været en givende oplevelse på alle områder.

Men med alt dette følger der også en helt masse ”gradution” og afslutningsfester. I Cheke Chea øvede de store børn sig til graduation hele sidste uge. De øvede sange, danse, skuespil, engelsk, alfabet og meget mere – så de kunne vise forældrene til graduation, hvor meget de havde lært. De små i Cheke chea havde nærmest en legeuge op til gradution; for lærerne koncentrerede sig udelukkende om de store i den uge. Så vi spurgte Exilda (lederen), om vi ikke måtte tage de små med ned til vandet en af dagene, så de kunne bade – og det gjorde vi så. Det var bare rigtig godt, at vi fik det gjort. Børnene gik på række to og to ned til vandet sammen med os, og da de kom derned smed de deres tøj og legede og pjaskede i vandet. De hyggede sig virkelig – og nød at kunne lege og få lidt ekstra opmærksomhed (da vi nu var 4 hvide til at se efter 14 børn).
Dagen inden gradution havde vi aftalt med lærerne, a vi ville holde afslutningsfest for ”Cheke Chea”-børnene. Så vi gik over i kirken, hvor vi først legede nogle lege, og bagefter satte vi musik på, så de kunne danse ”stop-dans”. Det var virkelig et skønt syn at se kirken fyldt med små smilende afrikanske børn, der dansede på hver sin frie og rytmiske måde
J Bagefter legede vi limbo, og til sidst gav vi dem et stykke kage og viste dem billeder, som vi havde taget i Cheke Chea sammen med dem. Det var bare en rigtig god afslutningsdag – også lidt sørgelig!

Så kom dagen, hvor der skulle være ”Graduation”. Alle børnene var ekstra finde den dag – og flere havde smykker og sminke på (det så helt forkert ud, at så små børn havde sminke på). Vi gik syngende ned til forsamlingshuset, hvor festlighederne skulle finde sted. Her kom en helt masse forældre og andre ”vigtige” personer. Børnene sad inde i midten, og vi andre sad i en kreds rundt om. Det var rigtig festligt – på rigtig tanzaniansk manér. Skrattende højtalere, lidt for høj baggrundsmusik, en dansende toastmaster, en helt masse taler, dans, mad, børneoptrin – og så selvfølgelig havde vi volontører lavet en lille tale, en sang og en dans (så det var nu ret sjovt – der var i hvert fald gang i den) J Det var en rigtig god dag, hvor vi fik taget en masse film og billeder. Jeg følte mig helt stolt, når de store børn skulle op og vise alt det, de havde lært.

Graduation i Cheke Chea


Men det var ikke den eneste afslutningsfest – vi afsluttede jo også engelskundervisningen af snedkereleverne. Efter graduation i Cheke Chea gik vi op i snedkerværkstedet og gav dem alle en mango og et engelskhæfte, som vi havde lavet til dem alle, med engelsk ord, grammatik og sætninger. De blev bare rigtig glade. Bagefter gik vi ned og fik taget et fællesbillede med dem alle sammen. Og aftenen efter holdt vi snobrødsaften med dem, som afslutning. Det var bare SÅ hyggeligt – de er virkelig nogle herlige og søde gutter.

Vores kære engelskelever

Ikke nok med det, så fejrede vi også ubatizo (nogle af vores venner fra snedkerskolen skulle døbes og konfirmeres). Så der har været nok af fester på det seneste. Vi havde lavet dåbsgaver til dem; en lille tændstikæske-bibel med et bibelvers på swahili indendi og korshalskæder. Det var en stor og spændende dag i kirken – og bagefter skulle vi hjem til Daniel og fejre ham, Lazarus og Obedy. Vi lavede mad sammen, legede ninja-leg, hyggede os og dansede til musik om aftenen.

Og som det sidste holdt vi også fødselsdag for en af snedkerne. Vi havde bagt kage og gik op i snedkerværkstedet og sang for ham. Så der har bare været masser at fejre i løbet af meget kort tid!


En meget glad fødselar!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar