Så er hverdagen begyndt i Sumbawanga :)

Vi ruller pizzadej ud med en pringles-dåse :)

Lille Baro, som spiste en kæmpe portion ugali på børnehjemmet



Vi reparerer børnenes tøj på børnehjemmet



Her er vi i gang med at lege med børnene på børnehjemmet

Vi leger "Boogie boogie"

Sygeformiddag sammen med søde lille Henry :)



Henry - en af mamaernes børn



I dag er det mandag d. 19. aug. – altså den første rigtige hverdag i Sumbawanga. I går havde vi brugt det meste af tiden på at slappe af og vænne os til en helt masse ting. I går aftes var vi nogle stykker, der gik med nogle af de tanzanianske drenge hen til en lille stue i et hus for at se fodbold. De gik rigtig meget op i det og holdt alle sammen med Chelsea. Selvom jeg faktisk slet ikke går op i fodbold – og især ikke engelsk fodbold - så var det faktisk en sjov oplevelse, at komme ind i sådan en lille afrikansk stue med et kæmpe tv og sidde der kun få hvide sammen med omkring 10 afrikanske Chelsea-fans – så jeg tager gerne med en anden gang J.
Om aftenen spiste vi chipsimayar og pølser (chipsimayar er en ret normal ret man kan bestille hernede. Den består af æggekage med pommesfrites. Det smagte faktisk meget godt).
I dag stod vi tidligt op, for vores swahiliundervisning skulle begynde kl. 7.30. Vi får undervisning af en hyggelig ældre herre, der hedder Angelo. Han er virkelig rar og god til at forklare – så jeg nyder virkelig at få lidt swahiliundervisning. Efter undervisningstimen lavede vi lektier, og så tog vi til børnehjemmet ”Peters House”. Vi kørte 10 mennesker i to taxaer, så der var godt proppet derinde. På Peters House fik vi lov til at overvære en lidt af undervisningen i den Cheke Chea, der hører til børnehjemmet. Børnene var utrolig nysgerrige uanset, hvor vi var. Og når de fik øje på os, løb de hen til deres venner og rev dem i bluserne, trak dem med hen til os, mens de råbte ”Wazungu” virkelig højt (Wazungu betyder ”hvide mennesker”). Efter ”Cheke chea”-undervisningen fik vi også en rundvisning på børnehjemmet, og derefter skulle vi i gang med at vaske vægge inde i fællesrummene. De var virkelig beskidte af alt det støv, der er overalt i Sumbawanga. Men det var nu meget hyggeligt, og vi fik da også snakket lidt med to af ”lærerne” i Cheke Chea, som var på vores alder. De var også meget nysgerrige og var ret interesserede i at få vores numre og e-mailadresser, så det var ret sjovt.
Vi valgte at gå hjem fra Peters House, men vi gjorde holdt undervejs og købte nogle sodavand. Da vi kom hjem havde mamaerne lavet pandekager, så det var helt fantastisk. Efter middagsmaden gik vi på kangashopping nede på markedet i Sumbawanga – det var også ret sjovt! (Kangaer er et stykke stof, som afrikanerne bruger til at slå om sig som nederdele).
Her kl.17 skal vi igen have swahiliundervisning af Angelo i en time, så det bliver lige til 10 timers undervisning i den her uge. I morgen skal vi igen ud på Peters House og hjælpe lidt til med det praktiske, og ellers ved jeg endnu ikke lige, hvad der skal ske J  

I dag er det tirsdag d. 20. august. I går aftes endte vi med at lave pizza. Det hyggede vi os ret meget med – og det er også virkelig lækkert, at man bare lige kan gå ned på markedet og købe en helt masse spændende. Vi havde dog ingen kagerulle – så vi fandt på at bruge en ”pringles”-dåse. Og det fungerede helt fint!. Man lærer virkelig at tænke kreativt hernede J
I dag har vi igen haft swahiliundervisning fra morgenstunden af, og derefter tog vi ud til Peters House. På vejen derud kørte vi på piki piki (en slags knallert, hvor man kan få et lift). Vejene her i Sumbawanga er virkelig ujævne, så det blev en rigtig bumpetur – men rigtig sjovt at prøve! På Peters House skulle vi denne gang reparere børnenes tøj, så vi fik syet og lappet en hel del tøj. Herefter legede vi med børnene – de er virkelig søde; slet ikke til at stå for! J Vi arrangerede hurtigt en rundkreds og legede ”Banke bøf”, ”Boogie boogie” og spillede fodbold med dem.
På vejen hjem fra børnehjemmet gjorde vi holdt ved en restaurant; for Miriam og Sara syntes, vi skulle prøve Chai ya Maziwa (en afrikansk specialtet – the med mælk og rørsukker). Det smagte virkelig godt!
Det blæste rigtig meget, så jeg blev godt støvet til i både ører, næse, mund …. Da vi kom hjem fik vi swahiliundervisning, og derefter lavede vi spaghetti med kødsovs. Om aftenen legede vi nogle lege rundt om spisebordet – det var rigtig sjovt og hyggeligt!

I dag (onsdag d. 21.) begyndte vi med at handle ind til aftensmaden. Det var virkelig spændende at lede efter råvarer på markedet – vi havde skrevet ned, hvad de forskellige madvarer hedder på swahili, for at gøre det lidt lettere. Vi havde dog ret meget besvær med at finde svinekød, men vi fik hjælp af en ung tanzaniansk fyr – som hjalp os med at finde det rigtige kød og bestille det i den rigtige mængde. Han syntes det var ret spændende at møde og snakke med os – så da vi mødte ham senere på eftermiddagen, blev jeg mødt af et ”Rafiki Yangu” (min ven). Efter swahiliundervisningen tog vi på Peters House igen. Vi skulle undervise børnene i engelsk; så vi havde delt dem op i to grupper (de store og de små). Jeg var i gruppen med de små. Vi fik lært dem, hvad hoved, skulder, knæ og tå hedder på engelsk og så lærte vi dem selvfølgelig også sangen (på engelsk). Det gik de virkelig meget op i. Så lærte vi dem farvernes navne og talte antal fingre, knæ, hoveder, øjne vi havde i alt (også på engelsk). Til sidst legede vi boogie boogie – og det var virkelig et hit!
Inden engelskundervisningen fik jeg snakket/leget med en meget lille og genert 3-årig. Han var virkelig bedårende. Det endte med, at vi fik pustet lidt liv i ham. Til sidst snakkede han i hvert fald løs og legede livligt med to flasker, vi havde fundet på jorden. Han satte sig også ved siden af mig, da de skulle spise på børnehjemmet. De fik ugali (en kæmpe klump lavet af mel og vand). Det var helt utroligt, hvor meget ugali en så lille dreng kunne få ned!
I dag har vi ellers taget den lidt med ro, for stort set alle af os er blevet forkølede pga. temperaturskiftene (varmt om dagen og virkelig koldt om natten og morgenen). Om aftenen lavede vi en sammenkogt ret – som endte med at have fået rigeligt af chili – der blev i hvert fald godt renset ud i vores løbende næser J

I dag (torsdag d. 22.) var vi nogle, der var blevet godt og grundigt forkølede, så vi blev hjemme om formiddagen. Herfik vi leget og snakket med en af mamaernes børn. En lille dreng på ca. 3 år, der hedder Henry. Vi lavede nipnappere, papirsflyvere og lærte ham at tage billeder med et digitalkamera. Han tog virkelig mange billeder af sig selv. Han var virkelig sød.
Til middag besøgte vi Peter (en LM-missionær). Han havde inviteret os på risengrød – og helt utroligt var hans mama helt fantastisk til at lave en dansk risengrød. Bagefter blev vi vist rundt på bibelskolen, som han bor lige op af. Så fik vi the og tog hjem. Da vi kom hjem ventede lille Henry – han var ret begejstret for at se os igen. Så ham fik vi også leget lidt med. Ellers har vi spillet skipbo i dag og så mødte vi også Knud J I aften skal vi vist have mørbrad og hasselbagte kartofler (og så skal vi selvfølgelig også have swahiliundervisning). Det var vist alt for nu J  

Billeder fra rejsen til Sumbawanga

Her sidder vi i flyet til Doha (Mig og Cecilie)

Her bestiller vi tanzanianske simkort hos airtel i Dar es Salaam

Her er hotellet i Dar es Salaam (læg mærke til prinsessesengene)

White Sands (Cecilie, Julie, Trine, mig)

White Sands (Julie, mig, Trine, Cecilie, Maibritt)

Bussen til Mbeya

En af de mange bavianer, vi så på vejen

En lille girafflok

Sælgere, der står ved busserne og rækker ting op til os

Rejsen til Sumbawanga

Så er jeg kommet til Sumbawanga (en større by, der ligger ca. 3 timer væk fra Kipili, hvis man kører i bil). Rejsen herned har virkelig været spændende, og jeg er virkelig fyldt af indtryk!

Onsdag d. 14. august vågnede jeg rigtig tidligt. Jeg havde ikke sovet ret meget, men synes faktisk, at jeg var ved godt mod. Det føltes helt utroligt og uvirkeligt, at dette ville være den sidste morgen i Danmark i godt 4 mdr. Efter at have sagt farvel til familien, kørte min far mig til lufthavnen i Kastrup – vi kørte i god tid, og var der allerede kl. 12 (altså 3,5 time før flyafgangen). Men jeg var nu ret glad for, at jeg kom så tidligt, for der var virkelig mange mennesker i lufthavnen, så det skulle jeg også lige have lidt tid til at vænne mig til. Jeg var virkelig sulten, men kunne næsten ikke spise noget, fordi jeg var så spændt på det hele.
Så kom roen lidt over mig, og så mødte jeg også de andre. Vi fik hentet billetter og afleveret bagage og tjekket håndbagage, og så skulle vi ellers finde vores gate. Vi ville også lige spise lidt inden; og Maibritts mor var nok lidt bekymret for at vi skulle sulte, så vi fik nogle meget store poser kanelsnegle med – og dem har vi faktisk ikke fået spist endnu – så det må jo tyde på, at vi ikke mangler noget J

Da vi kom ind i flyet fik jeg virkelig en overraskelse – det var virkelig luksus. Jeg har aldrig prøvet noget lignende; der var et tæppe og en pude til hver, en lille tv-skærm, hvor man kunne se film, serier, spille, høre musik m.m.. Derudover fik vi snacks og mad i flyet. De 6 timer, det tog at flyve til Doha i Qatar gik overraskende hurtigt med god hjælp fra hyggesnakke, mad, spil, ”How I met Your Mother” og ”Mulan”.
Da vi ankom til Doha, var det helt vildt lummert, og huden klistrede virkelig meget. Det var en kæmpe lufthavn, hvor vi blev kørt rundt i bus – det var nærmest en lille landsby, der lå midt inde i Doha. Vi så en helt masse i burka og en masse mænd i hvide dragter med tørklæder på hovedet. Da vi kom længere ind i lufthavnen, mødte vi Joshua (En fyr fra Tyskland, som også skal ud som volontør for BDM. Han skal arbejde på børnehjemmet i Sumbawanga). Vi skulle vente ca. 4 timer til vi skulle med flyet til Dar es Salaam, så vi fik spist lidt, lavet krydsord, øvet Swahili-gloser og kigget lidt i butikker. Fra at komme fra lumre Doha og ind i det næste fly, fik jeg næsten et chok. Det var ret koldt og al den aircondition kunne ses ved en masse hvis røg, der lå oppe i loftet af flyet. Jeg stort set ikke sovet i flyet, og vi fik også mad midt om natten – så min døgnrytme var virkelig underlig. Og det kunne jeg godt mærke på min sultfornemmelse og i resten af kroppen. Da vi fløj over Dar es Salaam om morgenen, kunne man se en masse steder, hvor der kom røg op. Så vi gættede på, at det nok var folk, der lavede morgenmad over bål.

Dar es Salaam så virkelig anderledes ud fra luften i forhold til europæiske lande fra oven. Jorden var rød, der var træer og huse der var spredt i alle mulige retninger, og markerne var ikke firkantede (de havde bare nogle lidt tilfældige former). Da vi ankom blev vi mødt af en let varme (19 grader), så det var helt fantastisk. Folk smilede og sagde Karibu (velkommen på Swahili). Men da vi kom ned i indgangen til lufthavnen, var det ret kaotisk. Der var folk overalt, som var i gang med at udfylde visum-papirer. Vi fik at vide, at vi bare kunne gå igennem, fordi vi havde residence permit, men så blev vi stoppet af en anden, som sagde at vi også skulle udfylde en masse andet og betale 50 USD, selvom vi havde gjort det hjemmefra (så vi blev nok snydt?). Men det var en ok oplevelse, for al den ventetid på, at de fik ordnet vores papirer, blev brugt på at studere tanzanianernes måde at gå på, snakke på og arbejde på – og lad os bare sige, at de hyggede sig på arbejdet, fik slumret lidt, slappet lidt af, dasket lidt rundt og fik snakket med en masse i deres mobiltelefoner J.

Da vi kom ud af lufthavnen mødte vi ”Michael”, som skulle køre os rundt i taxa(eller det troede vi i hvert fald, at det var i lang tid – men så fandt vi ud af, at han hed Samuel og var en ven af Michael). Samuel var rigtig flink og lærte os lidt Swahili i taxaen. Så kørte vi til Soma biblia, hvor vi skulle hente vores bus-billetter til den næste dag. Her mødte vi Robert (men ikke den Robert, som vi havde fået at vide, at vi skulle møde), men det var helt fint. Robert var rigtig rar, og inviterede os på stranden ”White Sands” om eftermiddagen, og hjalp os med at lave aftaler med taxachaufførerne. Bagefter kørte vi til Passionist Fathers, hvor vi skulle bo. Her blev vi mødt med smil og ”karibu”, og vi fik lidt mad og vand. Så kørte vi til supermarkedet, hvor vi skulle bestille vores tanzanianske simkort og handle ind til busturen. Vi fik kørt en del rundt i Dar es Salaam og det var virkelig spændende bare at suge alt den kultur til sig og tanzanianernes hverdag i storbyen. Det, de fleste tanzanianere lavede, var at sidde og snakke med hinanden, gå rundt og hygge, snakke i telefon eller sælge ting til bilerne på gaden, som kører meget langsomt pga. de utallige biler. Dernæst gik turen til White Sands- det var helt fantastisk. Der var virkelig feriestemning med pool og blåt hav, en masse liggestole og kokospalmer. Det var virkelig lækkert at badet lidt og slappet af!

Om aftenen tog vi på restaurant sammen med Robert, og det var virkelig lækkert – og især fordi vi var så sultne. Det blev virkelig hurtigt mørkt og køligt, så vi skulle køres til hotellet af Samuen i taxaen. Da vi kom ”hjem” fik vi os et koldt bad, fik slappet lidt af og pakket lidt ud. Vi skulle sove under myggenet, så vores senge lignede næsten prinsessesenge – så det var da også sjovt at prøve J
Jeg fik sovet rigtig godt den nat, og det var godt, for den næste morgen (fredag d. 16.) skulle vi køre i bus i 14 timer fra Dar es Salaam til Mbeya. Vi havde hørt en masse om den tur, men den overraskede mig virkelig positivt. Det var faktisk rigtig spændende at køre tværs over Sydtanzania og se naturen, små landsbyer og en masse dyr. Vi så over 12 bavianer, en flok zebraer, en lille flok giraffer, antiloper, gnuer, grippe, elefanter m.m.. Det var virkelig en god oplevelse, og tiden gik faktisk rigtig hurtigt – den tur ville jeg ikke have undværet. Da vi kom til Mbeya var det virkelig kaotisk, da vi skulle have fat i bagagen. Alle ville hjælpe og bære vores bagage – så det gjaldt om at stå fast ved at sige nej, og slæbe det hele selv. Da Daniel og Julie havde hentet billetter fik vi snakket med en taxachauffør, der havde en minibus. Vi fik forhandlet prisen ned til 7000 Tsh (28 kr. for 8 personer med en masse bagage) – så det var vi godt tilfredse med J

Vi fik en virkelig varm velkomst på Sombrero Hotel. Og fik også en god aftensmad på en restaurant, som vi blev vist hen til af en dame fra hotellet. Det tog virkelig lang tid at få mad, og vi fik at vide, at vi kun kunne bestille 3 stk. af en slags ret og 4 stk. af den anden slags ret. Så vi lavede et slags delemåltid med hinanden. Det var en ung fyr, der stod for det hele stort set, og han gik rundt og nynnede og halvdansede og daskede lidt frem og tilbage, så der gik ret lang tid, til han blev færdig med vores mad, men vi var faktisk heller ikke helt vildt sultne, selvom vi kun havde levet af kiks og vand den dag.

Vi fik en god nats søvn og fortsatte med den næste bus til Sumbawanga den næste morgen (lørdag d. 17.). Vi blev næsten omringet af tanzanianere, der ville sælge os blå poser til vores bagage, men vi holdte hovederne kolde, og klarede også dette. Vi fik at vide, at vi skulle betale ekstra for vores bagage, fordi vi havde så meget bagage med. Vi fik forhandlet os ned på 20000 Tsh, men vi syntes stadig, det var ret dyrt, for vi havde kun betalt 15000 i den første bus. Men da vi senere snakkede med Sara og Miriam i Sumbawanga, fortalte de, at det var virkelig billigt, og at de havde givet mere end det dobbelte. Det var ret sjovt at køre i den bus, selvom sæderne ikke var helt i top og der var ret meget støv; for når vi kørte forbi landsbyerne, og havde åbne vinduer, så  kiggede de tanzanianske børn helt vildt og pegede og vinkede – det var ret sjovt. Turen gik godt – selvom vi kørte i gryften en gang, så gik det ellers bare derudaf.
I Sumbawanga mødte vi Miriam og Sara og Peter (en LM-missionær). Vi blev kørt til hotellet, og fik bagefter pandekager hos Sara og Miriam – det var rigtig hyggeligt. Vi var ude at spise omaftenen, og det var også rigtig hyggeligt. Jeg var utrolig træt og glædede mig til at komme hjem i seng. Vi gik tilbage fra restauranten, fordi taxaerne ikke kom. Det var også ret hyggeligt, men vi var lige ved at komme galt af sted på et tidspunkt, da en bil kørte lige i retningen mod os – men ingen af os kom noget til, vi fik bare et stort chok. Vi sluttede aftenen af med at takke Gud for, at han havde passet på os indtil nu, trods grøftturen, bilen, der kørte imod os, kaos og en masse mennesker. Så vi er ved godt mod, og er taknemmelige over, hvor godt det er gået indtil nu.

I morges (søndag) stod vi op omkring kl. 8.30, og vi gik hen til Miriam og Sara og fik morgenmad. Os piger havde iført os nederdele og dækkede skuldre og drengene havde taget lange bukser og skjorte på – for det var jo søndag, og vi skulle i kirke. Vi fulgtes med to af Sara og Miriams tanzanianske venner og så kom vi hen til Moravian Church i Sumbawanga. Der var virkelig gang i den, for der blev spillet musik og et kort var i fuldt gang med at danse helt vildt og sang virkelig højt og godt. Der var virkelig mange hoftevrik, så det var ret underholdende. Vi sad nede bagved i kirken, og selvom det hele foregik foran, var der en del (især børn), der ikke kunne lade være med at kigge bagud på os J Det var en spændende oplevelse at være med til – men det bliver nok lidt bedre, når vi kan forstå lidt mere swahili (det var mest ord som Yesu, asante, moyoni og wewe, som jeg forstod = Jesus, tak, hjerte og du). Bagefter gik vi en tur og fik spist lidt mad, og lige nu sidder nogle af de andre volontører og spiller kort med nogle tanzanianske drenge i baggården, og nogle af os sidder og laver blog – så alt i alt har vi det godt, nyder det gode vejr, den nye kultur og de spændende mennesker.      

(Billeder kommer senere, når nettet er bedre :) )

10. aug. 2013 - Så er der ikke mange dage tilbage

Daniel, Søren, Julie, Trine
Cecilie, Maibritt, mig (Marianne) 

Så har jeg fået startet min blog op. Jeg har nu været igennem 3 dage af introkurset - og er efterhånden ret fyldt i hovedet med informationer og alt muligt, vi skal huske.
Trods manglende søvn og en helt masse informationer - så er det virkelig skønt at møde de andre volontører og få en masse svar på de spørgsmål, der efterhånden har hobet sig op.
Jeg synes, at vi er blevet rigtig godt rustet og har haft nogle meget relevante "seminarer". Vi har bl.a. fået gennemgået alt det praktiske, snakket med hinanden omkring forventninger og bekymringer, hørt om en masse sundhed og hygiejne, snakket om kulturchok og lært, hvad man kan gøre i en svær fase, så har vi lært en smule swahili og startet med bloggen.
Selvom jeg føler, at vi er blevet godt forberedt, så er jeg sikker på, at der kommer MANGE uventede ting - men det skal nok blive spændende! :)

Jeg glæder mig virkelig meget, men er også ret spændt på det hele. Men med sådan nogle søde "med"-volontører kan det vist ikke gå helt galt! :)

Vi rejser d. 14. august fra Kastrup kl. 15.30, og derefter går turen først til Doha (i Qatar) og så til Dar es Salaam (i Tanzania).